OFFLE
The Open Full-Form Lexicon of English
Search OFFLE   advanced
Word:

Syllable Dictionary

back to index

abcdefghijklmnopqrstuvwxyz
WordSyllables
dislodgeable (adjective) dis·lodge·a·ble
dislodgment (noun) dis·lodg·ment
disloyal (adjective) dis·loy·al
disloyally (adverb) dis·loy·al·ly
disloyalty (noun) dis·loy·al·ty
dismal (adjective) dis·mal
dismally (adverb) dis·mal·ly
dismalness (noun) dis·mal·ness
dismantle (verb) dis·man·tle
dismantlement (noun) dis·man·tle·ment
dismantler (noun) dis·man·tler
dismast (verb) dis·mast
dismay (verb) dis·may
dismay (noun) dismay
dismayingly (adverb) dis·may·ing·ly
disme (noun) disme
dismember (verb) dis·mem·ber
dismemberment (noun) dis·mem·ber·ment
dismiss (verb) dis·miss
dismissal (noun) dis·miss·al
dismissible (adjective) dis·miss·i·ble
dismission (noun) dis·mis·sion
dismissive (adjective) dis·mis·sive
dismissively (adverb) dis·mis·sive·ly
dismissiveness (noun) dis·mis·sive·ness
dismount (verb) dis·mount
dismount (noun) dismount
Disneyesque (adjective) Dis·ney·esque
Disneyfication (noun) Dis·ney·fi·ca·tion
Disneyish (adjective) Dis·ney·ish
Disneyland (noun) Dis·ney·land
disobedience (noun) dis·obe·di·ence
disobedient (adjective) dis·obe·di·ent
disobediently (adverb) dis·obe·di·ent·ly
disobey (verb) dis·obey
disobeyer (noun) dis·obey·er
disoblige (verb) dis·oblige
disobliging (adjective) dis·o·blig·ing
disomic (adjective) di·so·mic
disomy (noun) di·so·my
disorder (verb) dis·or·der
disorder (noun) disorder
disordered (adjective) dis·or·dered
disorderedly (adverb) dis·or·dered·ly
disorderedness (noun) dis·or·dered·ness
disorderliness (noun) dis·or·der·li·ness
disorderly (adverb) dis·or·der·ly
disorderly (adjective) disorderly
disorganization (noun) dis·or·ga·ni·za·tion
disorganize (verb) dis·or·ga·nize
disorganized (adjective) dis·or·ga·nized
disorient (verb) dis·ori·ent
disorientate (verb) dis·ori·en·tate
disorientation (noun) dis·ori·en·ta·tion
disown (verb) dis·own
disowner (noun) dis·own·er
disownment (noun) dis·own·ment
disparage (verb) dis·par·age
disparagement (noun) dis·par·age·ment
disparager (noun) dis·par·ag·er
disparaging (adjective) dis·par·ag·ing
disparagingly (adverb) dis·par·ag·ing·ly
disparate (adjective) dis·pa·rate
disparate (noun) dis·pa·rate
disparately (adverb) dis·pa·rate·ly
disparateness (noun) dis·pa·rate·ness
disparity (noun) dis·par·i·ty
dispart (verb) dis·part
dispassion (noun) dis·pas·sion
dispassionate (adjective) dis·pas·sion·ate
dispassionately (adverb) dis·pas·sion·ate·ly
dispassionateness (noun) dis·pas·sion·ate·ness
dispatch (verb) dis·patch
dispatch (noun) dis·patch
dispatcher (noun) dis·patch·er
dispel (verb) dis·pel
dispeller (noun) dis·pel·ler
dispensability (noun) dis·pens·abil·i·ty
dispensable (adjective) dis·pens·able
dispensary (noun) dis·pen·sa·ry
dispensation (noun) dis·pen·sa·tion
dispensational (adjective) dis·pen·sa·tion·al
dispensationalism (noun) dis·pen·sa·tion·al·ism
dispensationalist (noun) dis·pen·sa·tion·al·ist
dispensatory (noun) dis·pen·sa·to·ry
dispense (verb) dis·pense
dispenser (noun) dis·pens·er
dispeople (verb) dis·peo·ple
dispersal (noun) dis·pers·al
dispersant (noun) dis·per·sant
dispersant (adjective) dispersant
disperse (verb) dis·perse
disperse (adjective) dis·perse
dispersedly (adverb) dis·persed·ly
disperser (noun) dis·pers·er
dispersible (adjective) dis·pers·ible
dispersion (noun) dis·per·sion
dispersive (adjective) dis·per·sive
dispersively (adverb) dis·per·sive·ly
dispersiveness (noun) dis·per·sive·ness

3901 - 4000 of 6216 results with d   previous next

abcdefghijklmnopqrstuvwxyz